Kompost

Her finder du masser af gode råd om kompost
Gratis kompost fra BOFAs haveaffaldsplads

Anvendelse af kompost hos private haveejere

Komposten er meget næringsholdig, så følg anvisningerne på denne side.

Komposten er velegnet til jordforbedring generelt og til gødskning af især flerårige planter, det vil sige stauder, buske og træer. Der kan udlægges et 4 cm tykt lag hvert 3.-5. år eller ca. 1 cm årligt. Et 1 cm tykt lag svarer til at udlægge 10 liter pr. m² eller 1 m³ pr. 100 m². Hvis der tilføres 4 cm kompost i forbindelse med såning, skal komposten først indarbejdes i jorden. Ved plantning kan komposten udlægges på jorden efter plantning, dog er det især på lerjord med behov for jordforbedring en fordel at indarbejde komposten i jorden inden plantning. Kompost eller blandinger med kompost bør aldrig indarbejdes dybere end 20 cm på lerjorder og 40 cm på sandjorder.

Der må aldrig sås eller plantes direkte i ublandet kompost.

Anvendelse af kompost erstatter fosfor- og kaliumgødning samt kalkning, når jordens næringstilstand i øvrigt er i orden (evt. jordbundsanalyse). Der skal derfor ikke gødskes med en NPK-kunstgødning, og det er kun næringskrævende/hurtigvoksende planter, som kræver ekstra kvælstof samme år som tilførsel af et 4 cm tykt lag kompost. Ved den lavere, årlige tilførsel af kompost bør der normalt tilføres supplerende kvælstof som kalksalpeter, kalkammonsalpeter (f.eks. 2 kg. pr. 100 m²) eller gennem nedfræsning af kvælstofbindende plantearter, f.eks. jordkløver eller vintervikke.
Anvendelse af spagnum til alm. jordforbedring er overflødig, når der regelmæssigt tilføres kompost. Kompost er det bedste jordforbedringsmiddel overhovedet til lerjorder.

Køkkenhave og sommerblomster:
Et 4 cm tykt lag kompost indarbejdes i jorden inden såning/udplantning eller udlægges på jorden efter udplantning. Suppler med kvælstofgødning.

Gamle staudebede:
Læg et 4 cm tykt lag kompost på jorden omkring planterne.

Anlæg af græsplæne:
Et 3 cm tykt lag kompost indarbejdes grundigt og jævnt i jorden inden såning. Suppler med kvælstofgødning efter fremspring (dog ikke i vinterhalvåret).

Plantning af stauder og små buske:
Et 4 cm tykt lag kompost indarbejdes i jorden inden plantning eller udlægges på jorden efter plantning.

Plantning af større buske og træer:
Jorden fra plantehullet blandes evt. med kompost (1 del kompost til 4 dele jord). Ingen ublandet kompost i bunden af hullet. Efter plantning lægges et 8 cm tykt lag kompost på jorden omkring planten; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.

Gamle buske og træer:
Læg et 8 cm tykt lag kompost på jorden under planterne; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.

Gamle græsplæner:
1 del kompost blandes med 2 dele sand og der udlægges et 1 cm tykt lag om foråret. Riv forsigtigt bagefter. Hvis græsset er dækket af blandingen mere end 1-2 uger, skal plænen vandes.

Drivhus- og stue-planter:
1 del kompost blandes med 2 dele spagnum inden såning eller 1 del spagnum inden omplantning. Anvend ugødet, ikke-kalket spagnum.

Det modtagne haveaffald, både fra erhvervslivet og fra private, neddeles på Bofas anlæg i Rønne, udlægges i kompostmiler, som vendes og vandes.
I løbet af komposteringsprocessen kommer temperaturen i milerne op på ca. 70 – 80 º, så eventuelle snegle og snegleæg ikke overlever.
Efter cirka halvandet års tid bliver det modtagne haveaffald til god og kraftig kompost til udlevering til de bornholmske borgere.

Hjemmekompostering

Det er tilladt at hjemmekompostere vegetabilsk materiale, herunder haveaffald. Affald af tilberedt mad må ikke hjemmekomposteres.

Hjemmekompostering må ikke give anledning til uhygiejniske forhold på ejendommen eller naboejendomme eller forårsage tilhold af skadedyr.

Hvad er kompostering?

Når noget organisk, f.eks. blade og græs, ligger på jorden, vil det efterhånden blive til muld. Det oplever vi hvert år i skoven, hvor skovbunden lige under overfladen er en stor kompostbunke.

Selve processen, hvor vi omdanner organisk materiale til kompost hjemme i haven, er altså en naturlig proces. Orme, insekter og andre smådyr er uvurderlige hjælpere ved nedbrydningen, men de kræver luft, fugt og varme.

Samles haveaffaldet i en kompostbeholder, skabes der et miljø, som er så tæt på naturen som overhovedet muligt. I løbet af et halvt til et helt år er komposten færdig, alt efter årstiden, og hvordan man passer beholderen.

Hvis man hjemmekomposterer, kan den daglige affaldsmængde blive op til 30 – 40 % mindre.

Gode råd om kompostering

Det vil være forkert at hævde, at en kompostbeholder ikke kræver pasning. På den anden side er det heller ikke besværligt og særligt tidskrævende at passe beholderen.

Indtil man bliver “befaren” kan man selvfølgelig godt løbe ind i forskellige problemstillinger og være usikker på, om tingene nu også er som de bør være.

Hvor skal jeg placere kompostbeholderen?

Det er bedst at placere kompostbeholderen, så der ikke er for langt fra køkkenet til beholderen.

Kompostbeholderen skal helst ikke stå direkte i solen, men gerne i et hjørne, hvor der er lidt skygge.

Beholderen bør opstilles direkte på jorden på et jævnt underlag og ikke hvor der er fast køre- eller gangbelægning i form af f.eks. fliser, beton, asfalt eller lignende.

Det er samtidig hensigtsmæssigt at have en lille lukket beholder til midlertidig opbevaring af kompostaffaldet f.eks. under køkkenvasken.

Hvordan overbeviser jeg mig om, at beholderen fungerer?

Først og fremmest skal den lugte rigtigt . Det vil sige, at komposten ikke må være ildelugtende (rådden).

Kompostmaterialet i beholderen “falder sammen” så der hele tiden bliver plads til nyt materiale. Processen forløber dog langsommere i kolde perioder, især om vinteren.

Det komposterede materiale (muld) i bunden af beholderen har en tilpas konsistens og må ikke være drivvådt.

Er forholdene som beskrevet fungerer din kompostbeholder.

Hvordan skal kompostbeholderen passes?

Jo finere kompostmaterialet er delt, jo hurtigere omsættes materialet til kompost. Store stykker bør derfor neddeles.

Det er vigtigt med jævne mellemrum at oplufte komposten, så der kommer luft/ilt til processen. Brug en beluftningsstok eller et andet egnet instrument til at “rode op” i komposten med.

Komposten skal normalt ikke vandes. Er den for tør skyldes det, at der er forholdsvis meget tørt kompostaffald i beholderen. Fugtigheden kan reguleres ved at komme en forholdsvis større mængde vådt kompostaffald i beholderen.

Komposten omstikkes med jævne mellemrum. Den er en god ide, et par gange om året, at åbne lugen i bunden af beholderen, grave et par skovlfulde mere eller mindre omsat kompostmuld ud og fylde det i toppen af beholderen.

Hvad kan der være galt med beholderen?

Der er ingen orm.
I mange tilfælde vil der, selv om man ikke ser det, alligevel være orme i kompostbeholderen.

Er der ingen orme, kan disse købes på planteskoler eller i byggemarkeder. En anden mulighed er, at få en håndfuld orm fra naboen. Selv om der eventuelt ikke er orm i beholderen, vil der alligevel ske en omsætning – dog lidt langsommere.

Komposten er for våd.
Hvis komposten er meget våd er årsagen, at der er et forkert forhold mellem tørt og vådt materiale. Problemet kan løses ved at iblande tørt materiale i form af f.eks. savsmuld, tørt haveaffald, træflis eller dolemitkalk. Det er især et forhold, der kræver lidt tålmodighed og nogen erfaring.

Der er fluer i kompostbeholderen.
Der vil altid være fluer og andre insekter og smådyr i kompostbeholderen. Disse er ikke skadelige for processen – tværtimod.

Hvad må jeg komme i kompostbeholderen?

Fra køkken/husholdningen:
Skræller fra frugt og grønt, dog ikke kogte og stegte rester eller for mange skræller fra citrusfrugter.
Skorper og rester fra kage og brød – men ikke for store stykker eller for meget ad gangen.
Små papirstykker fra køkkenrulle.
Kaffefiltre med grums og teposer med teblade.
Afskårne blomster og kasserede stueplanter med klump (bræk klumpen i stykker).
Knuste ægge- og nøddeskaller, korkpropper, ispinde og lignende.
Strøelse fra små kæledyr (gnavere som mus, marsvin, chinchilaer og kaniner).

Fra haven:
Alt vegetabilsk affald fra haven. Grene skal dog findeles, ellers tager det for lang tid. Syge planter bør dig ikke komposteres, da visse plantesygdomme (især rodbaserede sygdomme) kan overleve komposteringsprocessen.
Græsafklip skal tørres først – og ikke for store mængder ad gangen, det er især velegnet, hvis komposten er for våd.

Hvad må jeg ikke komme i kompostbeholderen?

Pap og papir – det skal afleveres til genbrug.
Animalsk affald i form af kød, fisk o.s.v. – det er svært at kompostere, det tiltrækker skadedyr og det giver anledning til lugtgener, hvorfor det frarådes.
Mælkeprodukter egner sig ikke til kompostering. Undgå osteskorper, yoghurt, sovs, risengrød og lignende.
Metal, glas, plast og andre kunststoffer hører ikke hjemme i en kompostbeholder.
Olie- og kemikalieaffald.
Støv fra støvsugerposer, gulv- og fejeaffald samt skodder og andet tobaksaffald. Den slags affald indeholder for mange giftige tungmetaller.
Aske fra pejse- og brændeovne må kun anvendes i mindre mængder, og KUN hvis asken stammer fra helt rent træ, det vil sige træ uden maling, træbeskyttelse, limrester og lignende.