Den kommende affaldsordning

– følg med her og få overblik

Den nye affaldsordning på Bornholm træder i kraft senest den 1. januar 2025 – men allerede nu kan du følge med i BOFA’s planer og løsninger. Vi opdaterer denne side løbende.

Din bolig Sådan håndteres dit affald Læg mærke til…
Du bor i et byområde
  • Du skal anvende 3 beholdere til de forskellige typer affald.
  • Beholderne vil blive tømt efter fast skema.
  • Du kan med fordel benytte BOFA’s kommende app/SMS-service, som kan fortælle om afhentning.
  • Hvis du ikke kan håndtere de tre beholdere, skal du kontakte BOFA senest den 1. november 2023.
  • Skriv til BOFA på miljoe@bofa.dk, angiv din adresse og om en kassetteløsning vil kunne fungere for dig.
Du bor i et sommerhusområde eller har adgang til din bolig via et sommerhusområde
  • Du skal aflevere affald på de såkaldte MiljØ’er
  • Din nærmeste MiljØ’ kommer til at ligge tæt på dit sommerhusområde og ved en vej, hvor den er let tilgængelig for alle.
Du bor i sommerhus, men ikke i et sommerhusområde
  • Du skal anvende 3 beholdere til de forskellige typer affald.
  • Beholderne vil blive tømt efter fast skema.
  • Du kan med fordel benytte BOFA’s kommende app/SMS-service, som kan fortælle om afhentning.
  • Selv om den bolig ikke ligger i et sommerhusområde, kan du godt tilslutte dig en MiljØ’.
  • Ønsker du at være en del af MiljØ’-ordningen, skal du skrive til os på miljoe@bofa.dk senest den 1. november 2023.

BOFA skriver til dig igen

Inden den nye ordning træder i kraft, fremsender vi naturligvis mere information. Du får fx en sorteringsvejledning, så du ved, hvordan du skal håndtere dit affald. Indtil da kan du altid følge med på bofa.dk.

MiljØ

Mens vi venter på de nye affaldsordninger …

Den bornholmske kommunalbestyrelse opsagde i december 2022 den igangværende kontrakt med renovationsselskabet, HCS.

Kontrakten blev opsagt på grund af misligholdelse fra HCS’s side.

Kort efter kontrakten med HCS blev opsagt, indgik Bornholms Regionskommune/BOFA en ny midlertidig kontrakt med renovatøren, Fugato, der skal hente det bornholmske husholdningsaffald, indtil nyt udbud er gennemført og ny renovatør er fundet.  BOFA er i fuld gang med at læse indkommende bud og forventer at kunne præsentere ny renovatør i slutningen af 2023.

Nye bornholmske affaldsordninger forventes at være taget i brug, senest ved udgangen af 2024.

Skip to content