PÅ BORNHOLM INDSAMLES 12 FORSKELLIGE AFFALDSTYPER. HAR DU ANDRE TYPER AFFALD SKAL DU PÅ GENBRUGSPLADSEN.
Husk! Spidse og skarpe genstande skal altid pakkes forsvarligt ind.
Madaffald
Hvor:
Afleveres i en tæt pose med luften trykket ud og knude på, i beholderen markeret med Madaffald.
Hvad sker der med madaffald:
Madaffaldet transporteres til et anlæg, hvor det bliver omdannet til biogas og gødning til landbruget.
Ja tak til:
Alle madrester, skræller, skaller, knogler, mad- og fritureolie, kaffefiltre og teposer af papir.
Nej tak til:
Bioplast, servietter, cigaretskod, tyggegummi, fødevareemballage, kattegrus, hundeposer, o.l.
Metal
Hvor:
Afleveres løst i beholderen markeret med Metal.
Tøm emballagen helt, ved f.eks. at skrabe den ren.
Hvad sker der med metal:
Metal og glas bliver adskilt på sorteringsanlæg og sendt til genanvendelse hver for sig.
Ja tak til:
Alubakker, stanniol, mindre gryder/pander, bestik, konservesdåser, værktøj, metalkapsler og -låg.
Nej tak til:
Gas- og trykflasker, blisterpakninger, spraydåser, emballager fra maling eller kemikalier.
Pap
Hvor:
Afleveres løst i beholderen markeret med Pap. Papkasser rives itu, så stykkerne har ca. A4 størrelse.
Hvad sker der med pap:
Pap kan genanvendes til nye papprodukter og sparer dermed på naturens knappe ressourcer.
Ja tak til:
Papkasser, æggebakker, skoæsker, paprester, o.l.
Nej tak til:
Pizzabakker, vådt pap og pap der har været i direkte kontakt med mad.
Batterier
Hvor:
Helårsområder: i en gennemsigtig pose (max 4 l) oven på Restaffald/ Plast/mad- & drikkekarton-beholderen på afhentningsdagen.
Sommerhusområder/fællesopsamlinger: i standere ved fællesopsamlingerne.
Hvad sker der med batterier:
Langt de flest materialer i batterier kan genanvendes og sparer dermed på naturens knappe ressourcer.
Ja tak til:
Alm. batterier, mobiltelefonbatterier, genopladelige batterier, knapcelle batterier o.l.
Nej tak til:
Bil- og mc batterier og el-cykelbatterier (akkumulatorer).
Plast
Hvor:
Afleveres løst i beholderen markeret med Plast.
Tøm emballagen helt, ved f.eks. at skrabe den ren.
Hvad sker der med plast:
Plast, mad- & drikkekartoner bliver adskilt på sorteringsanlæg og sendt til genanvendelse hver for sig.
Ja tak til:
Emballager fra mad, plastfolie, -låg, -bøtter, -flasker, -poser og -spande.
Emballager fra shampoo og opvask mærket:
Nej tak til:
Bioplast, flamingo, plast med metalinderside, plast med elektronik, gummistøvler, soppebassin o.l.
Emballager fra kemikalier mærket:
Glas
Hvor:
Afleveres løst i beholderen markeret med Glas.
Tøm emballagen helt, ved f.eks. at skrabe den ren.
Hvad sker der med glas:
Metal og glas bliver adskilt på sorteringsanlæg og sendt til genanvendelse hver for sig.
Ja tak til:
Ødelagte drikkeglas, ødelagte glas fra billedrammer, vinflasker, glasemballage, -flasker, -skår.
Nej tak til:
Elpærer, hærdet glas (f.eks. ovnfaste fade), vinduesglas, spejle, keramik, ler- og stentøj.
Restaffald
Hvor:
Afleveres i en pose med luften trykket ud og knude på, i beholderen markeret med Restaffald.
Hvad sker der med restaffald:
Affaldet bliver brændt på BOFAs forbrændingsanlæg i Rønne og vekslet til fjernvarme. Mange gode ressourcer bliver derfor ødelagt.
Ja tak til:
Dagrenovation, hygiejneaffald, vådt pap/papir og støvsugerposer m.v.
Nej tak til:
Affald der kan genbruges, eller genanvendes. Det skal i de andre affaldsbeholdere, eller på genbrugspladsen.
Småt elektronik
Hvor:
Helårsområder: i en gennemsigtig pose (max 4 l) oven på Restaffald/Plast/mad- & drikkekarton-beholderen på afhentningsdagen.
Sommerhusområder/fællesopsamlinger: i standere ved fællesopsamlingerne.
Hvad sker der med småt elektronik:
Langt de flest materialer i småt elektronik kan genanvendes og sparer dermed på naturens knappe ressourcer.
Ja tak til:
Mobiltelefoner, fjernbetjeninger, el tandbørster o.l.
Nej tak til:
Fladskærme, støvsugere, computere
Mad- & Drikkekartoner
Hvor:
Afleveres løst i beholderen markeret med Mad- & Drikkekartoner.
Tøm emballagen helt, ved f.eks. at skrabe den ren.
Hvad sker der med mad- & drikkekartoner:
Plast, mad- & drikkekartoner bliver adskilt på sorterings-anlæg og sendt til genanvendelse hver for sig.
Ja tak til:
Kartoner fra f.eks. mælk, juice, kakao, saft, hakkede tomater, supper, frys-selv-is, yoghurt, ymer, o.l.
Nej tak til:
Pizzabakker, brugt papservice, plastbelagt pap og emballager af sammensatte materialer, f.eks. kaffe- og chipsposer – med mindre andet er angivet på posen.
Papir
Hvor:
Afleveres løst i beholderen markeret med Papir.
Hvad sker der med papir:
Papir kan genanvendes til nye papirprodukter og sparer dermed på naturens knappe ressourcer.
Ja tak til:
Aviser, reklamer, blade, bøger, rudekuverter, A4 ark o.l.
Nej tak til:
Vådt papir og papir der har været i direkte kontakt med mad.
Tekstilaffald
Hvor?
Helårsområder: sammen med storskrald 3 gange årligt.
Sommerhusområder: i de opsatte fælleopsamlinger.
Hvad sker der med tekstilaffald?
Tøj og tekstiler bliver eftersorteret og genbrugt, eller genanvendt. BOFA opfordrer til at tøj/tekstiler, der kan genbruges, afleveres direkte til en genbrugsbutik e.l.
Ja tak til:
Slidt og hullet: over- og undertøj, sengetøj, håndklæder, gardiner o.l. tekstiler. Ødelagte tøjdyr.
Nej tak til:
Godt og velholdt tøj. Bleer, dyner, puder, hynder, gulvtæpper, sko, tasker, bælter. Tekstiler der indeholder: fugt, mug, maling, kemikalier eller elektronik.
Farligt Affald
Hvor:
Sommerhusområder: Afleveres på genbrugsplads.
Helårsområder/øvrige fællesopsamlinger: Genbrugsplads, eller rød miljøkasse, der bestilles via Bofa.dk eller Affaldsportal.
Uanset afleveringsform skal affaldet afleveres i original emballage. Alternativt i tætsluttende emballage (der kan tåle affaldet) hvorpå det skrives, hvad indholdet er.
Hvad sker der med farligt affald:
Affaldet sorteres, pakkes og sendes til et godkendt modtageanlæg, som viderebehandler affaldet miljømæssigt korrekt.
Ja tak til:
Emballager og affald med tilladte faremærker:
Lightere, spraydåser, neglelakfjerner, bekæmpelsesmidler, olie-og benzinprodukter.
Nej tak til:
Emballager og affald mærket med:
Fyrværkeri, medicinrester, trykflasker, våben, o.l.
På Bornholm indsamles følgende affaldstyper:
Madaffald indsamles for husstande i helårsområder i den sorte eller grønne beholder markeret med Madaffald. Husstande i sommerhusområder og øvrige områder med fællesløsninger afleverer madaffald i den opsatte fællesløsning markeret med Madaffald.
Plast/mad- & drikkekartoner, Glas/metal, Papir/pap og Restaffald indsamles for husstande i helårsområder i de sorte beholdere markeret med affaldstypernes navne. Husstande i sommerhusområder og øvrige områder med fællesløsninger (MiljØer) afleveres affaldstyperne i de opsatte fællesløsninger (MiljØer) markeret med affaldstypernes navne.
Tekstilaffald indsamles for beboelse i helårsområder og fællesløsninger uden for sommerhusområder 3 gange årligt sammen med storskrald. Obs. egen selvvalgt pose/sæk benyttes.
Husstande i sommerhusområder kan aflevere tekstilaffald i den opsatte fællesløsning (MiljØ) markeret med Tekstilaffald.
BOFA opfordrer til, at godt og helt tøj/tekstiler, der kan genbruges, afleveres direkte til en genbrugsbutik eller et loppemarked.
Batterier kan for husstande i helårsområder lægges i en pose på låget af Restaffald/ Plast/mad- & drikkekarton-beholderen på afhentningsdagen. Beboelse i sommerhusområder og øvrige områder med fællesløsninger (MiljØ) kan aflevere batterier i de opsatte standere ved fællesopsamlingerne (MiljØerne).
Småt elektronik. Der gælder de samme ordninger for som for batterier.
Farligt affald kan for husstande i helårsområder og fællesløsninger uden for sommerhusområder, afleveres i en rød miljøkasse. Miljøkassen bestilles via selvbetjeningsappen ”Affaldsportal” eller via Mit affald på BOFAs hjemmeside.
Kassen skal efter bestilling hentes på den valgte genbrugsplads. Miljøkassen indsamles efterfølgende som storskrald.
Du skal ligeledes bestille afhentning af miljøkassen via Affaldsportal eller via Mit affald. Vælg Storskrald – husk at markere Miljøkasse (Farligt affald).
Husstande i sommerhusområder skal aflevere Farligt affald på genbrugspladsen i den bemandede åbningstid. Dansk lovgivning tillader kun aflevering af Farligt affald i overvågede områder.
Ekstra sæk til Restaffald
Du har mulighed for at købe en ekstra affaldssæk til Restaffald. Dette gøres via BOFAs app, Affaldsportal, eller via Mit affald på BOFAs hjemmeside.
Har du udfordringer med at benytte digitale selvbetjeningsløsninger, kan du kontakte BOFA.
Øvrigt affald henvises til enten storskraldsindsamlingen eller til en af øens genbrugspladser (klik her for åbningstider).