FREIIA er et Interreg North Sea projekt på 3,3 millioner euro (302.000 til Bornholm), som skal styrke det offentlige lederskab i lokale samfund med udgangspunkt i de 17 verdensmål.

Projektet ligger under Interregs prioriteringstema nr.4: ”Better governance”, og er fokuseret på øer i Nordsøregionen, herunder Bornholm, Koster i Sverige, Hvaler i Norge og Îles du Ponant i Frankrig.

Igennem projektet arbejdes der med partnernes selvvalgte fokusområder, hvor Bornholm deltager med fokus på cirkulær økonomi. Projektet skal kredse sig om at arbejde med de pågældende emner under de fem søjler; forskning/uddannelse, virksomheder, den offentlige institution, borgerne og miljøet.

Den brede involvering anses for vigtig i dette projekt for at skabe et selvstændigt og bæredygtigt grundlag for udvikling på øerne.

Arbejdet består af vidensdeling og workshops der skal skabe nytænkning af hvordan nye initiativer og innovation i lokalsamfundene sker i samspil mellem disse aktører.

Hele tanken med projektet er også at der, i arbejdet med bæredygtighed, ofte skabes målrettet forandring oppefra og ned, dvs. fra magthavere til borgere. I stedet vil der arbejdes på at give de bedste forudsætninger for at det kan foregå mere den anden vej, dvs. at borgerne og virksomheder kan få indflydelse på hvordan udviklingen kan se ud. Igennem projektet vil de konkrete aktiviteter på Bornholm forme sig mere.

FREIIA startede i november 2022 og slutter, december 2025.

Projektpartnere

Partners: Provinsje Fryslân (NL), Vereniging Natuurmonumenten (NL), Hanze Hogeschool (NL), De ontwikkelfabriek (NL), University of Groningen NL), Dr. Cormac Walsh Research and Consulting (DE), Högskolan Väst (SE), AB Kosters Framtid (SE), Länsstyrelsen Västra Götaland (SE), Les îles du Ponant (FR), Aalborg Universitet (DK), Bornholms Regionskommune (DK), Høgskolen i Østfold (NO), Visit Fredrikstad Hvaler (NO)

Find mere information om projektet her:

FREIIA, Facilitating Resilience Empowerd by Island’s Innovation Approaches – Observatory of Public Sector Innovation (oecd-opsi.org)

FREIIA FREIIA | Interreg North Sea

Læs om Interreg North Sea’s prioriteringsemner her:

Better governance | Interreg North Sea