velkommen til Bofa
BOFAS ORGANISATION
Bofas organisation er beskrevet i ovenstående organogram.
Bofa styres i det daglige af Bofas ledergruppe som består af direktøren og de tre afdelingsledere.
De tre afdelingsledere administrerer følgende afdelinger:
- Økonomichefen tager sig af økonomien og administrationen.
- Driftschefen tager sig af energianlægget, genbrugscentret, miljø’er og flaskeklokker samt intern og ekstern logistik.
- Miljø- og projektchefen tager sig af projektafdelingen, genbrugspladserne, omlastestationen for farligt affald samt deponiet, modtagekontrollen og vægten.
Driftschefen og Miljø- og projektchefen har hver to fagkoordinatorer til den daglige og den faglige kontakt til medarbejderne på deres respektive områder.
BOFAs brugerråd indkaldes 2 gange årligt til møder. Brugerrådet er vejledende, men har ikke nogen form for beslutningskompetence. Brugerrådet kan således ikke træffes beslutninger vedrørende BOFAs takster, serviceydelser mv.
Eventuelle tvivlsspørgsmål i hverdagen afklares mellem Bofas ledergruppe og centerchefen i BRK Miljø, Plan og Kultur samt Natur-, Miljø- og Planudvalget.
Affaldsplaner, regulativer m.m. udarbejdes i samarbejde med Natur-, Miljø- og Planudvalget.
Bofas øverste myndighed er Kommunalbestyrelsen.
BOFAS BRUGERRÅD
Pr 1 januar 2003 overgik BOFA fra at være et fælleskommunalt selskab – ejet af de 5 bornholmske kommuner – til at være én virksomhed under Bomholms Regionskommune.
For at sikre, at BOFA til en hver tid har en optimal dialog med brugere af BOFAs ydelser, blev det indstillet af BOFA besluttet af regionskommunens daværende Teknik- og Miljøudvalg, at tilknytte et brugerråd til BOFA.
BOFAs Brugerråd sammensættes af repræsentanter fra en række af BOFAs brugergrupper.
De inviterede brugergrupper foranstalter hver især valg af en repræsentant til brugerrådet.
BOFAs brugerråd indkaldes 2 gange årligt til møder, der typisk bliver afholdt i BOFAs Affaldstårn, eller anden lokation i Rønne.
Brugerrådet har ikke nogen form for beslutningskompetence Der kan således ikke træffes beslutninger vedrørende BOFAs takster, serviceydelser mv.
Beslutningskompetencen er således til enhver tid placeret hos kommunalbestyrelsen, relevante stående udvalg og BOFAs ledelse.
BOFAs brugerråd vil altid blive informeret og hørt i sager omkring relevante emner, som f.eks.
- Forestående ændringer af serviceydelser
- Forestående ændringer af takster
- Resultater af grønt regnskab
- Nøgletal fra årsregnskab
- Affaldsplan
- Regulativer på affaldsområdet
- Sorteringsregler
- Ændrede lovkrav
- Information og formidling
Følgende foreninger, virksomheder og råd er repræsenteret i BOFAs brugerråd:
BEOF
BO42
Danmarks Naturfredningsforening
Ældrerådet
Dansk Industri
Rønne vand og varme (RVV)
Bornholmske Borgerforeningers Samvirke
Bornholms Landbrug
Dansk Byggeri Bornholm
BOFA
Brugerrådets seneste referat: Link
MILJØ- OG ARBEJDSMILJØ LEDELSES SYSTEM
Miljø- & arbejdsmiljøledelsessystem
Bofas miljøledelsessystem blev ISO-14001 certificeret den 22. oktober 2003. Certificeringen blev udført af Det Norske Veritas.
Bofa indførte miljø- og arbejdsmiljøledelse med økonomisk støtte fra Miljøstyrelsens Miljøkompetanceordning og Bornholms Erhvervscenter TIC. Bofa’s miljø- og arbejdsmiljøledelsesystem er indført med konsulentbistand fra COWI A/S. Bofa implementerede sit miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem den 5. maj 2003. Bofas miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem er beskrevet og dokumenteret i Bofas Miljøledelseshåndbog.
Bofa konverterede til ISO 14001/2015 i 2018. Den 16. august blev der afviklet en konverteringsaudit, hvor selve systemet blev godkendt og vi efterfølgende fik ovenstående certifikat. 13. til 15. november var turen så kommet til medarbejderne. Der er selvfølgelig altid noget, som kan gøres bedre, men vi bestod igen uden afvigelser.
Det betyder så nu, at vi arbejder videre med at forbedre vores miljøledelsessystem efter ISO 14001/2015-standarden.
Forordet til miljøledelseshåndbogen er forfattet af Bofa’s direktør, og lyder som følger:
Du sidder med den nyeste version af Bofas miljøledelseshåndbog foran dig. Heri kan du læse, hvordan Bofa sikrer en sikker og professionel virksomhedsdrift, der tager højde for såvel det kendte som
det ukendte på både kort og langt sigt.
Bofa er et af landets mindste affaldsselskaber. De geografiske betingelser har villet det sådan. Det betyder, at vi skal kunne alt, hvad et meget større selskab kan blot med færre ressourcer. Vi har derfor
mere end nogen brug for at anvende de mest opdaterede ledelsesredskaber, der er til rådighed for
at sikre, vi kan nå vores mål.
Bornholm sætter høje mål inden for miljø, bæredygtighed og resiliens, først og fremmest i Bright
Green Island strategien. På affaldsområdet arbejder vi mod opfyldelse af Vision 2032, hvis væsentligste
mål er, at alt affald på Bornholm skal genbruges eller genanvendes senest i 2032. Det betyder et farvel til forbrænding og deponering og stor fokus på cirkulær økonomi, bæredygtighed og grøn omstilling.
ISO 14001 i dens nye reviderede form er et eksempel på et ledelsesværktøj, der nu i sin nye form er
skarpere og mere operationelt end nogensinde og som vil hjælpe Bofa med at yde sit bidrag til
Bornholm som en Bright Green Island.
God læselyst.
Formålet med miljø- og arbejdsmiljøledelsessystemet er: Formålet med Bofas miljøledelsessystem er, at vi ønsker at fremstå som en virksomhed, der på alle relevante områder arbejder helhedsorienteret, målrettet og åbent til fordel for både miljøet og arbejdsmiljøet.
Bofas miljøpolitik er formuleret på følgende måde:
Bofas miljøpolitik baserer sig på to væsentlige grundelementer: Affaldshierakiet og 2032-visionen.
Affaldshierakiet betyder jo bl.a., at alt affald skal forebygges, indsamles, behandles og bortskaffes
under størst mulig hensyntagen til ressourceudnyttelsen og belastningen på det omgivende miljø, og
2032-visionen betyder, at affald på Bornholm skal forebygges, genbruges, materialegenvindes eller
nyttiggøres senest i år 2032.
Bofa ønsker samtidig at miljøpolitikken værdisætter de relevante delmål (DM) fra FNs verdensmål.
Bofas miljøpolitik er derfor som følger:
DM 9.1 Der skal udvikles god kvalitet, pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur, herunder
regionale og grænseoverskridende infrastruktur, for at støtte den økonomiske udvikling og
menneskelig trivsel, med fokus på fornuftig og lige adgang for alle.
Bofa vil sikre, at indsamlingssystemer, både hente- og bringeordninger, til stadighed lever op til
dette.
DM 9.4 Inden 2030, skal infrastrukturen og eftermonteringsindustrien opgraderes for at gøre
dem bæredygtige, med mere effektiv udnyttelse af ressourcer og øget brug af rene og miljøvenlige teknologier og industrielle processer. Alle lande skal handle ud fra deres respektive kapacitet.
Bofa vil, for at understøtte dette, bl.a. indføre innovative udbud og benytte den bedste tilgængelige
teknologi på alle relevante indsatsområder, herunder udforske teknologiske muligheder i drift og udvikling af projekter.
Bofa vil også reducere eget ressourceforbrug, uden at arbejdsmiljøet og sikkerhedsforholdene
påvirkes i negativ retning.
DM 11.6 Inden 2030 skal den negative miljøbelastning pr. indbygger reduceres, herunder ved
at lægge særlig vægt på luftkvalitet og på kommunal og anden affaldsforvaltning.
Bofa ønsker, bl.a. udtrykt i 2032-visionen, at udfase brændbart affald, og i stedet sikre, at alt affald
på Bornholm forebygges eller udsorteres til genbrug eller genanvendelse.
DM 12.4 Inden 2020 skal der opnås en miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og
affald i hele deres livscyklus, i overensstemmelse med de aftalte internationale rammebetingelser,
og deres udledning i luft, vand og jord skal væsentligt reduceres for at mindske deres negative
indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet.
Bofa ønsker at reducere forbruget af miljøbelastende produkter i driften enten ved udfasning eller
ved substitution. Dette vil også medvirke til et bedre arbejdsmiljø for Bofas ansatte. Samtidig vil Bofa tilsikre, at miljøfarlige stoffer modtaget på Bofas genbrugspladser bliver håndteret på den til enhver tid værende bedste metode.
DM 12.5 Inden 2030 skal affaldsmængden væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion,
genvinding og genbrug.
Bofa vil, jf. 2032-visionen, arbejde mod en reduktion af de fremtidige affaldsmængder gennem
påvirkning af borgere og erhvervsvirksomheder.
DM 17.17 Tilskynde til og fremme effektive offentlige partnerskaber, offentligt-private partnerskaber og civilsamfundspartnerskaber, som bygger på erfaringer og ressourcestrategier fra
partnerskaber.
Bofa har tidligere deltaget i projekter, hvor bl.a. OPI (offentlig-privat innovation) var i fokus.
Bofa ønsker fortsat at inddrage erfaringer omkring OPI i fremtidige udbud og kontrakter på alle
relevante områder, herunder bl.a. også affaldsrelevante projekter.
DM 4.7/4.7.1 Alle elever skal have mulighed for at tilegne sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og bæredygtig livsstil og kulturens bidrag til bæredygtig udvikling.
Graden af integration af uddannelse i globalt medborgerskab og uddannelse for bæredygtig udvikling på alle niveauer i: (a) nationale uddannelsespolitikker, (b) læreplaner, (c) læreruddannelse og (d) elevbedømmelse.
Bofa tilbyder alle øens børneinstitutioner, folke- og privatskoler, ungdomsuddannelser m.fl.
orientering i affaldshåndtering svarende til de respektive alderstrin.
Bofa indgår også aftaler med partnerskabsskoler om konkrete tiltag omkring affaldshåndtering
og undervisningsforløb.
Endelig vil Bofas ledelse til stadighed være kendetegnet ved åbenhed omkring miljø- og arbejdsmiljøforhold, både over for medarbejderne og offentligheden.
På baggrund af ovenstående miljøpolitik er dannet følgende miljømål:
Bofas kortsigtede miljømål for 2023 – 2024 er som følger:
- At vedligeholde og optimere miljøledelsessystemet i henhold til ISO 14001 og få dette formidlet
ud til alle medarbejdere. Det vil blive overvejet, hvordan der kan kommunikeres til medarbejderne, og ikke kun informeres. Målsætningen følger Bofas øvrige interne kommunikation. - At arbejde for at fastholde det lave sygefravær, som Bofa har haft gennem flere år. Såfremt sygefraværet skulle stige, da at afdække årsagen til dette.
- At sætte fokus på indholdet af forurenede stoffer i bygge- og anlægsaffaldet. Bl.a. ved at samarbejde med BRK miljøtilsyn om implementering af BOM.
- At etablere et aktivitetshus på baggrund af forundersøgelsen omkring muligheden for dette.
Projektet består af fase 1, fundraising og fase 2, etablering. - At sikre, at fremtidige projekter omkring affaldshåndtering skal falde i tråd med Bofas og
BRKs 2032-vision, samt at disse tiltag løbende promoveres. - At få kortlagt mulighederne for den fremtidige brug af ”Tornegårdsmarken” og de øvrige områder
på Almegårdsvej med henblik på det fremtidige behov for oplag og plads til sortering. - At skabe mulighed for faktisk, skalerbar viden ved at teste teknologier og kompetencer, ved at
bruge Bornholm som en platform for innovation og samskabelse for samarbejdspartnere (Zero
Waste Bornholm). - At sikre udrulning af Bornholms fremtidige affaldsindsamling ved gennemførelse af projektet
Den Store Mobilisering 2.0, med dertil hørende underprojekter.
Bofas langsigtede miljømål er som følger:
- At sikre borgeres og erhvervsvirksomheders medejerskab for fremtidige gode resultater i relation til kildesortering.
Bofas vedligeholdelsesmål er som følger:
- Som minimum bevare den opnåede reduktion af forbrændingsjern, slagger og røgrenserestprodukt pr. brændt ton affald på affaldsvarmeværket i forhold til produktionen det foregående år.
- At bibeholde det gode arbejdsmiljø som følge af reduktion af eller aflastning af tunge løft ved relevante foranstaltninger, samt tilsvarende sikre fremtidige arbejdsopgaver mod tunge eller akavede løft.
- At reducere udledningen af miljøfremmede stoffer gennem røg, kalk og slagger ved en løbende forbedring og optimering af driften på affaldsvarmeværket.
Yderligere information:
- Yderligere information om Bofas miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem kan fås ved henvendelse til Bofas miljøleder, Steffen Gerdes, eller Bofas direktør, Jens Hjul-Nielsen.
KONTROLLERET LOSSEPLADS
BOFAS FORBRÆNDINGS ANLÆG
Bofas affaldsvarmeværk blev sat i drift i 1991.
Affaldsvarmeværket modtager alt forbrændingsegnet affald fra øen;
- dagrenovation
- genbrugspladser
- miljøstationer
- storskraldsindsamling
- erhvervsvirksomheder
- institutioner
- beslaglagt narko/hash og smugler cigaretter mm.
I alt modtages der ca. 20.000 ton affald om året, som skal brændes.
Den varme der produceres ved forbrændingen sendes ud i varmenettet til borgere og virksomheder i og omkring Rønne. Bofas varme er prioriteret varme til RVV og dækker ca. 25 % af det årlige forbrug i Rønne.
Forbrændingsanlægget er i drift 24 timer i døgnet og der er altid mindst 1 mand på vagt til at overvåge forbrændingen og passe ovnen, året rundt.
2 gange årlige er der planlagt nedluk af ca. 1 uges varighed. Det vil sige at driften afbrydes og ovnen køles ned så der kan foretages revision og vedligeholdelsesopgaver. Når ovnen er i drift er den ca. 1.000 grader varm. Det tager omkring 4 timer at standse forbrændingen på det tidspunkt er ovnen ca. 800 grader. Derefter går der ca. 1½ døgn før ovnen er kølet så meget ned at der kan foretages indvendigt eftersyn og evt. reparationer i de varmeste områder
I forbindelse med at affaldet brændes af dannes der forbrændingsslagge, som er resterne af den del af affaldet som ikke kan brænde. Årligt er det ca. 3.500 ton. Slaggerne sorteres, så alle metaller over 0,9 mm renses ud og genanvendes. Derefter nyttiggøres slaggerne typisk ved at blive indbygget i større anlægsarbejder og dermed erstatte store mængde grus eller jomfrueligt materiale der skal graves eller suges ud af vores undergrund.
Røgen fra forbrændingsprocessen renses i et indbygget røggasrenseanlæg, inden den udledes til det fri via den 75 meter høje skorsten. I røggasrenseanlægget renses røgen med et kalkprodukt. Den røg der udledes er derfor så ren som overhovedet muligt og det der ses er en dampfane. Og kalken (røggasrenserestproduktet) deponeres i et specialdeponi Langøya i Norge.
Forbrændingsanlægget har i 2011-12 gennemgået en omfattende modernisering, der sikrer dels nogle endnu højere miljøforanstaltninger end hidtil og dels en forventelig stabil drift mange år frem.
OMLASTESTATION FOR FARLIGT AFFALD
Farligt affald er kemikalier som anvendes i forbindelse med produktion, rengøringsmidler, maling, olieaffald, syrer, baser og flere andre stoffer. Er man i tvivl, kan vejledning fås ved henvendelse til Bofa.
For private gælder, at farligt affald fra husholdningen skal afleveres på en af øens seks genbrugspladser. Bofa har indgået en aftale med Stena Miljø A/S om afhentning af farligt affald indsamlet fra Bofas genbrugspladser.
Erhvervslivet kan aflevere farligt affald på øens genbrugspladser i op til fem l/fem kg beholdere. Max 200 kg om året, såfremt virksomheden er tilmeldt Bofas ordning for erhvervslivets brug af genbrugspladserne.
Større mængder skal håndteres af en ADR-godkendt vognmand. Farligt affald i form af kemikalier behandles med henblik på størst mulig genanvendelse.
GENBRUGSCENTRET I VESTERMARIE
På genbrugscentret behandles:
- Papir og pap.
- Flasker og glasemballager.
- Genanvendeligt plast.
- Sanitet
- Gips
- Kasserede køleskabe og frysere.
- Kasserede elektriske og elektroniske apparater.
Papir og pap Papir og pap genanvendes i stor udstrækning, og er således medvirkende til at begrænse behovet for træer til ny papirmasse. Det er derfor i alles interesse, at så meget papir og pap som muligt indsamles. Papir og pap kan genanvendes til mange formål, men er det forurenet med snavs, kødsaft og lignende, eller er der tale om papir eller pap forstærket med f.eks. plast eller metaltråde, kan det ikke genanvendes. Flasker og emballageglas Flasker og andet glas sendes til et anlæg, hvor de omsmeltes. Emballageplast Emballageplast i form af krympefolier, pallehætter eller boblefolier presses i baller og sendes til genanvendelse. Disse plastfolier genanvendes i plastindustrien til nye plastprodukter. Batterier Husstandsindsamlede batterier og batterier fra det bornholmske erhvervsliv går alle til Stena Miljø for videre behandling.
DAGRENOVATION
Bofa varetager husstandsindsamling på Bornholms husstande og sommerhuse.
Opgaven udliciteres og udføres derfor af to underentreprenører, i indeværende udbud: Meldgaard (husstandsindsamling) og Fugato (tømning af MiljØ’er).
GENBRUGSPLADSER
Bofa driver 6 genbrugspladser fordelt på Bornholm. (Rønne, Aakirkeby, Olsker, Nexø, Hasle og Østermarie).
Aakirkeby, Olsker og Nexø er døgnåbne, hvid man har tilmeldt sig ordningen.
På genbrugspladserne modtages ca. 50 forskellige fraktioner der afsættes til genanvendelse, forbrændes eller deponeres.
AFFALDSPLAN 2022-2034
Kære læser
Velkommen til Affaldsplan for Bornholms Regionskommune for 2022 – 2034. Med denne affaldsplan lægger BOFA de overordnede rammer for det videre arbejde med at opfylde visionen om et affaldsfrit Bornholm i 2032. Affaldsplanen bygger dels på den nationale affaldsplan for hele Danmark og dels på Bornholms egen Vision 2032.
Med den nye affaldsplan og med de initiativer, der følger – i første omgang sortering i op til 12 affaldsfraktioner i husstandene – kommer vi markant nærmere det bæredygtige samfund, vi alle ønsker os.
For at nå målene i affaldsplanen må alle bidrage. Samarbejde er vejen frem. Uanset om man er renovatør, entreprenør, virksomhed, forening, borger eller barn på Bornholm. Der er brug for alle.
Vi skal vænne os til mange forandringer på affaldsområdet i de kommende år, for det er helt nødvendigt i en verden med stadigt flere indbyggere og begrænsede ressourcer. Affaldsplan for Bornholms Regionskommune for 2022 – 2034 er et af Bornholms bidrag til at imødegå denne udfordring.
God læselyst
Venlig hilsen
Jens Hjul-Nielsen
Direktør for BOFA
Du finder affaldsplan 2022-2034 og den tilhørende miljøvurdering fra COWI på Bladhylden
BOFA
Almegårdsvej 8 · 3700 Rønne · mail@bofa.dk · 56 92 55 00
Bofas nyhedsbrev er midlertidigt ude af drift, da vi arbejder på at få en ny udbyder indarbejdet.
Vi beklager ulejligheden.
BOFA
Almegårdsvej 8
3700 Rønne · mail@bofa.dk
56 92 55 00