WASTEMAN

 

Projekt WASTEMAN skød det affaldsfrie samfund i gang, da vi fra 2019-2021 udviklede og afprøvede prototyper på fremtidens løsninger for sortering af husholdningsaffald i Gudhjem og Pedersker.

BOFA gennemførte i perioden 2019- 2021 EU-projektet WASTEMAN, der skulle udvikle, designe og afprøve muligheder for nye måder at sortere og håndtere husholdningsaffald på Bornholm. Målet var at bidrage til BOFAs 2032 vision om det affaldsfrie samfund, samt konkretisere den i nogle prototyper, der visualiserede en fremtid med mere cirkulær økonomi.

Projektet arbejdede med en høj grad af borgerinddragelse, for at forankre de nye affaldsvaner og systemer i et stærkt fællesskab mellem borgere og affaldsselskab. Processen indeholdt afprøvning af løsninger i 1:1 skala i såkaldte ”living labs”, der gennemførtes i udvalgte forsøgsområder i byerne Gudhjem og Pedersker sommeren 2020. På den måde kunne vi se hvordan forskellige tilgange fungerede i praksis, der kunne bruges til at kvalificere de fremtidige løsninger der skulle gælde for hele Bornholm.

Som led i forberedelserne var der i efteråret 2019/vinteren 2020 afholdt en række arrangementer og workshops, hvor lokale borgere deltog i udviklingsprocessen i samarbejde med professionelle fagfolk (designere, arkitekter, ingeniører, byplanlæggere, researchere m.fl.).

Designprocessen har bl.a. skabt nye idéer og indsamlet meninger til hvordan miljøstationer i byrummet skulle se ud, hvilke typer affald der skulle hentes eller forblive ved husstanden samt hvordan affaldet skulle transporteres. Det er muligt at læse en opsamling af forslagene i rapporterne nederst på siden.

I tre måneders levende laboratorium med ca. 50 udvalgte forsøgshusstande og Gudhjem og Pedersker, afprøvedes de nye løsninger i sommeren 2020. Der var stor interesse for at deltage i forsøget, og slutrapport og oplæg ved projektets slutkonference kan findes på projektets hjemmeside.

Rapporter og designoplæg fra Projekt Wasteman:

  1. Visionskatalog fra designcamp i Gudhjem
  2. Opsamling på workshop i Gudhjem 7. januar 2020
  3. Idékatalog fra designcamp i Pedersker
  4. Design manual (på engelsk)
  5. Baggrundsnotat fra Gudhjem

Du har også mulighed at tage et kig på den officielle EU-hjemmeside for Wasteman projektet, der gennemføres i samarbejde med regioner i Polen og Litauen:

Pedersker Samlingshus

Med støtte fra EU (Interreg South Baltic + European Regional Development Fund) har Wasteman-teamet arrangeret design-camps’ne, der har til formål at inkludere borgerne i den forandring der skal ske: at etablere bedre affaldsløsninger og at sortere 100%. Vi trækker processen helt ud til alle borgerne og inddrager alle interesserede i affalds-debatten. Kom og vær med hvis du har noget på hjerte.