Erhvervs
affald
Erhvervsaffald - regler for husholdningslignende affald
Skal du rive ned eller renovere, så læs her:
Anmeldelse af affald til deponering
Den fulde vejledning kan du downloade eller udskrive her.
Affaldsdeklaration – løbetid og gyldighed
Affaldsproducenter, der løbende frembringer veldefineret og ensartet deponeringsegnet affald, skal kun en gang udfylde en grundlæggende karakterisering, som er gældende i en tidsperiode i op til 1 år.
Affaldsproducenten modtager en Affaldsdeklaration (Accept fra deponeringsanlægget), som gælder som dokumentation. Transportøren skal medbringe deklarationen hver gang et nyt læs leveres til anlægget.
Deklarationen skal herefter årligt fornys af deponeringsanlægget, som grundlag for en eventuel forlængelse.
Producenter der frembringer affald som ikke produceres regelmæssigt skal hver gang udfylde en ny deklaration før deponering.
Deklarationen kan annulleres uden varsel ved misbrug eller manglende sortering efter anlæggets modtagekrav.
Visuel inspektion
Bofas personale skal foretage en visuel inspektion af affaldet både ved indgangen til anlægget og på deponeringsstedet for alle læs affald til deponering.
Afvisning
Hvis affaldet ikke overholder deponeringsanlæggets modtagekrav for deponeringsegnet affald afvises dette, og senest den følgende hverdag efter afvisning af et læs affald underrettes anlæggets tilsynsmyndighed, affaldsproducenten og hjemkommunen om afvisningen og årsagen hertil.
Kvittering
Der udstedes en vejebon for hvert læs affald, der modtages til deponering. Denne vejebon er samtidig affaldsproducentens kvittering for, at affaldet er vejet, sorteret og klassificeret efter modtageanlæggets modtagekrav.
Vejebon’en indeholder desuden de lovpligtige oplysninger om transportøren af affaldet.
Relevante EAK-koder kan findes i Bofas positivliste fra Miljøstyrelsen: Positivliste
Link til Regulativ for Erhverv
Klik på nedenstående link, vælg “husholdning” eller “erhverv” og klik på PDF-mærket ud for “Bornholm”. Regulativet kan nu downloades som en PDF-fil eller skrives ud.
Ordninger for erhvervs affald
Bofa har følgende ordninger for erhvervsaffald på Bornholm:
Indsamlingsordninger:
Bofas genbrugscenter
Vestermarievej 48, 3700 Rønne
Køle- og frysemøbler | Bringeordning |
Elektronikaffald | Bringeordning |
Hårde hvidevarer | Bringeordning |
Bofas affaldsbehandlingscenter
Almegårdsvej 8, 3700 Rønne
Forbrændingsegnet affald | Bringeordning |
Deponeringsegnet affald | Bringeordning |
Bildæk | Bringeordning |
Klinisk risikoaffald | Henteordning |
Batterier | Bringeordning |
Lyskilder | Bringeordning |
Anvisningsordninger:
Ordninger for kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald:
Bofas genbrugscenter
Vestermarievej 48, 3700 Rønne
Papir/pap | Bringeordning |
Fortroligt papir | Bringeordning |
Glas/flasker | Bringeordning |
Emballageplast | Bringeordning |
Gips | Bringeordning |
Bofas affaldsbehandlingscenter
Almegårdsvej 8, 3700 Rønne
Have- og parkaffald | Bringeordning |
Bygge- og anlægsaffald | Bringeordning |
Hård PVC | Bringeordning |
Rent træ | Bringeordning |
Bofas opfyldningsområder
Olsker, Nexø og Aakirkeby (crossbanen)
Ren jord | Bringeordning |
Jordregler
Med udgangspunkt i bekendtgørelse nr. 1479 af 12. december 2007 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord, og Bornholms Regionskommunes regulativ for jord (se boghylden), skal jordflytning foregå på følgende måde:
Flytning af jord
Anmeldelse skal som hovedregel ske senest 4 uger inden jorden ønskes flyttet.
Anmeldelse kan foretages på www.jordweb.dk
JordWeb
Bornholms Regionskommunes Teknik og Miljø anbefaler at jordtransportører melder sig til JordWeb, som er et system, hvor hele sagsgangen kører elektronisk. Du kan melde dig til systemet på www.jordweb.dk. Tilmelding og vejledning i brug af systemet kan ses på hjemmesiden under menuen “Quick-guide” og der findes ligeledes en demonstration af systemet.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Teknik og Miljø: Kenneth Falch Hennings, 56922085.
Denne anmeldelse skal ledsages af jordanalyser således:
- Hvis jorden blot skal flyttes til depot for lettere forurenet jord: 1 analyse pr. 120 ton.
- Hvis jorden ønskes anvendt/deponeret som ren jord: 1 analyse pr. 30 ton.
Ved ankomsten til Bofa skal kopi af anmeldeskema eller udskrift fra JordWeb og eventuelle analyser medbringes.
Ren jord
Defineret som:
- Jord, der er opgravet i områder, hvor der ikke er sket en konkret forurening.
- Jord som ikke er opgravet i vejarealer.
- Jord som ikke er opgravet på en registreret/kortlagt forurenet grund.
- Jord som ikke stammer fra områder, som er omfattet af Bornholms Regionskommunes områdeklassificering.
Denne type jord kan umiddelbart køres direkte til Bofa, enten på Almegårdsvej 8 i Rønne eller til et af Bofas opfyldningsområder i lighed med tidligere.
Lettere forurenet jord
Lettere forurenet jord er som udgangspunkt jord, der er opgravet indenfor vejarealer, og jord, der er opgravet i de områdeklassificerede områder, men kan også være jord, der stammer fra f.eks. registreret forurenede grunde (kortlagte arealer).
Inden transport skal jordflytningen anmeldes som ovenfor beskrevet.
Jord fra kortlagte arealer
Når jord fra kortlagte arealer og forurenet jord udover lettere forurenet jord skal flyttes, skal der som udgangspunkt udtages en prøve pr. 30 tons samt ske identifikation af hot spots. Det samme analysekrav gælder, hvis der er konstateret forurenet jord ud over lettere forurenet jord, men arealet ikke er kortlagt. Kommunen kan reducere antallet af prøver, når kommunen forinden anmeldelsen har godkendt en plan for jordens håndtering.
Der skal indsendes anmeldelsesskema som nævnt ovenfor, under lettere forurenet jord, og dette skal også medbringes ved aflevering hos Bofa.
Akut-opgravninger
Akut-opgravninger er opgravninger og flytninger af jord, der på grund af en akut opstået situation ikke kan afvente en forudgående anmeldelse m.v. Denne jord kan flyttes straks til en midlertidig placering i en container eller lignende, eller til karteringspladsen hos Bofa. Opgravningen, flytningen til den midlertidige placering og den videre flytning skal anmeldes til Teknik og Miljø senest 3 hverdage efter flytningen til den midlertidige placering.
Ved aflevering til Bofa skal der afleveres et anmeldeskema, som er underskrevet af det for jordflytningen ansvarlige firma. Dette skal tjene som dokumentation for, hvorfra jorden stammer.
Ved akut-opgravninger kan Bofas karteringsplads benyttes. Når jord lægges på karteringspladsen, skal det ansvarlige firma underskrive en erklæring om jordflytning på vægten. Det ansvarlige firma skal lade jorden analysere og flytte denne til endeligt depot indenfor 3 måneder.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Teknik og Miljø:
Kenneth Falch Hennings, 56922085 eller mail: Kenneth.Hennings@brk.dk.
BOFA
Almegårdsvej 8 · 3700 Rønne · mail@bofa.dk · 56 92 55 00
Bofas nyhedsbrev er midlertidigt ude af drift, da vi arbejder på at få en ny udbyder indarbejdet.
Vi beklager ulejligheden.
BOFA
Almegårdsvej 8
3700 Rønne · mail@bofa.dk
56 92 55 00