BOFA arbejder på at opfylde Vision 2032 inden uret tikker ud

  • år

  • d

  • t

  • m

  • s

Hvad er forskellen på ”Træ til genanvendelse” og ”Rest efter sortering – stort”?

Kort fortalt: “Træ til genanvendelse” er træ, der kan genanvendes, mens “Rest efter sortering – stort” er affald der henvises til forbrænding.

Sådan defineres “Træ til genanvendelse”:

Alt træ der overholder nedenstående, inklusiv små stykker træ, som afskær fra brædder og tømmer, små træmøbler og lignende.

Følgende materialer må være på træ:

  • Tapet
  • Maling
  • Laminering (f.eks. køkkenskabe)
  • Søm, skruer og mindre beslag

Træet bliver sendt til en spånpladefabrik i Jylland, hvor det genanvendes.

Træet må ikke indeholde:

  • Polstring
  • Betræk

Alt træ der indeholder ovenstående henvises til “Rest efter sortering – stort”.

Sådan defineres “Rest efter sortering – stort”:

Stort brændbart affald er alt det, der ikke kan genanvendes som træ, og som er større end én meter på den lange led. Eksempler på “Rest efter sortering – stort” affald:

  • Andet affald over én meter
  • Sofaer
  • Store lænestole

Hvorfor er størrelsen vigtig?

Ovnen, hvor det brændbare affald forbrændes, har et indfyringshul på ca. 1 x 1 meter. Hvis affaldet er større end dette, risikerer det at sætte sig fast. Det kan tage en halv til en hel dag at få det fjernet igen, blandt andet fordi ovnen holder en temperatur på omkring 1000 grader.

Ved korrekt sortering sikrer vi, at materialer genanvendes bedst muligt, og at forbrændingen foregår uden problemer.