I henhold til bekendtgørelse nr. 1479 af 12. december 2007 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord, samt Bornholms Regionskommunes regulativ for jord, skal flytning af jord ske efter følgende retningslinjer:
Flytning af jord
Anmeldelse skal som hovedregel ske senest 4 uger inden jorden ønskes flyttet.
Anmeldelsen foretages på www.jordweb.dk
JordWeb
Bornholms Regionskommunes Teknik og Miljø anbefaler, at jordtransportører tilmelder sig JordWeb. JordWeb er et elektronisk system, der gør det nemt at håndtere hele sagsforløbet. Du kan tilmelde dig systemet på www.jordweb.dk.
Tilmelding og vejledning i brug af systemet kan ses på hjemmesiden under menuen “Quick-guide” og der findes ligeledes en demonstration af systemet.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Teknik og Miljø:
Kenneth Falch Hennings, 56 92 20 85.
Jordanalyser
Anmeldelsen skal ledsages af jordanalyser. Følgende krav gælder:
- Deponering som lettere forurenet jord: 1 analyse pr. 120 ton.
- Anvendelse/deponering som ren jord: 1 analyse pr. 30 ton.
Ved ankomst til BOFA
Ved levering til BOFA skal du medbringe:
- En kopi af anmeldeskemaet eller en udskrift fra JordWeb.
- Eventuelle jordanalyser.
Jord til BOFA
Nedenfor finder du en oversigt over de mest almindelige jordklasser, der bliver henvist til BOFA. For en mere detaljeret gennemgang af, hvilke jordklasser der kræver anmeldelse, henvises til Bornholms Regionskommunes hjemmeside.
Ren jord
Defineret som:
- Jord, der er opgravet i områder, hvor der ikke er sket en konkret forurening.
- Jord, som ikke er opgravet i vejarealer.
- Jord, som ikke er opgravet på en registreret/kortlagt forurenet grund.
- Jord, som ikke stammer fra områder, som er omfattet af Bornholms Regionskommunes områdeklassificering.
Denne type jord kan umiddelbart køres direkte til BOFA, enten til Almegårdsvej 8 i Rønne eller til et af BOFAs opfyldningsområder, som det tidligere har været praksis.
Lettere forurenet jord
Lettere forurenet jord er som udgangspunkt:
- Jord, der er opgravet indenfor vejarealer.
- Jord, der er opgravet i de områdeklassificerede områder.
- Jord, der stammer fra f.eks. registreret forurenede grunde (kortlagte arealer).
Inden transport til BOFA skal jordflytningen anmeldes som beskrevet øverst på siden. Anmeldelsesskemaet og eventuelle jordprøver skal medbringes ved aflevering.
Jord fra kortlagte arealer
Når jord fra kortlagte arealer og forurenet jord, udover lettere forurenet jord, skal flyttes, skal der som udgangspunkt udtages én jordprøve pr. 30 tons. Derudover skal der foretages en identifikation af eventuelle hot spots.
De samme krav til analyser gælder, hvis der er konstateret forurenet jord, der overstiger niveauet for lettere forurenet jord, men hvor arealet ikke er kortlagt. Kommunen kan dog reducere antallet af prøver, når kommunen forinden anmeldelsen har godkendt en plan for jordens håndtering.
Inden transport til BOFA skal jordflytningen anmeldes som beskrevet øverst på siden. Anmeldelsesskemaet og eventuelle jordprøver skal medbringes ved aflevering.
Akut-opgravninger
Akut-opgravninger er er opgravninger og flytning af jord, der på grund af en pludseligt opstået situation ikke kan afvente en forudgående anmeldelse og godkendelse.
Denne jord kan flyttes straks til en midlertidig placering:
- I en container eller lignende
- Karteringspladsen hos BOFA.
Når en opgravning og flytning til en midlertidig placering finder sted, skal dette anmeldes til Teknik og Miljø. Anmeldelsen skal ske senest 3 hverdage efter, at flytningen til den midlertidige placering er gennemført.
Ved aflevering til BOFA skal der afleveres et anmeldeskema. Skemaet skal være underskrevet af det firma, der har ansvaret for jordflytningen og tjener som dokumentation for, hvor jorden stammer fra.
Ved akut-opgravninger kan BOFAs karteringsplads benyttes. Når jord lægges på karteringspladsen, skal det ansvarlige firma underskrive en erklæring om jordflytning på vægten. Det ansvarlige firma skal herefter sørge for analyse af jorden og flytning til endeligt depot indenfor 3 måneder.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Teknik og Miljø:
Kenneth Falch Hennings, 56 92 20 85 eller mail: Kenneth.Hennings@brk.dk.