Det sker der med dit sorterede affald

BOFA arbejder ud fra Affaldshierarkiets principper om mindst fra bunden og mest fra toppen:

- Affaldsminimering handler grundlæggende om at reducere mængden af affald, der ender hos BOFA. Det kan for eksempel ske ved at give ting videre til andre, lade dem gå i arv eller aflevere dem til en genbrugsbutik.
- Direkte genbrug betyder, at affald, som f.eks. glas og flasker, genanvendes direkte til samme formål. Det vil sige, at glas og flasker bruges igen som glas og flasker uden at blive omdannet til nye materialer.
- Forberedelse til genbrug indebærer, at gamle eller defekte genstande bliver istandsat, så de kan bruges igen. For eksempel kan en gammel stol få nyt betræk og dermed fremstå som en pæn og brugbar stol. På samme måde kan en defekt lampe repareres, så den igen fungerer og kan tages i brug.
- Genanvendelse betyder, at materialer gennemgår en proces før de bruges i nye produkter. F.eks. kan glasskår knuses og smeltes om til nyt glas. Plast kan granuleres og genanvendes i nye plastprodukter.
- Energiudnyttelse betyder på Bornholm, at affaldet ryger ind i BOFAs energianlæg og om omdannes til fjernvarme.
- Deponi dækker over affald, der hverken kan genbruges eller forbrændes. Dette affald bliver placeret på BOFAs deponeringsanlæg, hvor det opbevares uden at have nogen yderligere anvendelse eller nytte.
Det sker der med dit sorterede affald
-
Det sker der med Ædelmetal
Sendes til H. J. Hansen Recycling i Odense, hvor det sorteres i metaltyper og omsmeltes mhp. genanvendelse.
-
Det sker der med Asbest og eternit med asbest – ikke stærkt støvende
Ikke stærkt støvende asbest og eternit med asbest indsamles på genbrugspladsen i Rønne og deponeres særskilt på BOFAs deponi i Rønne
-
Det sker der med Asfalt
Asfalten oplagres på genbrugspladsen indtil det kan videresendes til RGS Nordic i Gadstrup, hvor det genanvendes til ny asfalt.
-
Det sker der med Batterier
Fraktionen er omfattet af producentansvarslovgivningen. BOFA er derfor kun ansvarlig for indsamling og kortvarig oplagring af fraktionen.
Producenten, eller virksomhed (ERP, European Recycling Denmark) hyret af producenten, er efter indsamling/oplagring ansvarlig for, at fraktionen genanvendes, genbruges, nyttiggøres eller deponeres.
-
Det sker der med Beton
Indsamles på genbrugspladserne og køres til modtageanlæg i Rønne, hvor det neddeles og sælges som genbrugsstabil (stabilt underlag til belægninger som veje, stier og indkørsler).
-
Det sker der med Betonelementer, armeret og isoleret
Efter modtagelse på BOFAs vægt i Rønne, deponeres de på deponiet i Rønne.
-
Det sker der med Big Bags
Big bags, indsamlet på genbrugspladserne, afsættes via Danbørs til virksomheden, RDB-plastik Aukrug i Tyskland, hvor de genanvendes.
-
Det sker der med Bilbatterier (akkumulatorer)
Bilbatterier, indsamlet på genbrugspladserne, køres til Bornholms Produkthandel, hvorfra de videresendes til Boliden AB i Gøteborg. Her oparbejdes de med henblik på genanvendelse.
-
Det sker der med Blandet beton, tegl, naturskiffer, granit, sandsten m.v
Køres til modtageanlæg i Rønne, hvor det neddeles og sælges som genbrugsstabil (stabilt underlag til belægninger som veje, stier og indkørsler).
-
Det sker der med Blød PVC
Blød PVC, Indsamlet på genbrugspladserne, mellemoplagres på BOFA i Rønne inden det deponeres på deponiet i Rønne.
-
Det sker der med Byggegenbrug
De indsamlede effekter kan gratis afhentes i containeren af borgere og virksomheder, der kan genbruge dem i andre byggerier.
-
Det sker der med Dæk
Dækkene sendes videre til GENAN i Viborg mhp. genanvendelse, f.eks. gummifliser til idrætsfaciliteter og legepladser.
-
Det sker der med Deponiaffald
Deponi-egnet affald deponeres på BOFAs deponi i Rønne, efter udsortering af fejlsorterede genanvendelige affaldsfraktioner.
-
Det sker der med Donation til genbrug
Effekter fra genbrugscontaineren sælges i kommunens genbrugsbutik, eller doneres til bornholmske foreninger med henblik på direkte genbrug. I Rønne går effekterne til BRK genbrugsbutik, Kirkens Korshær og Bornholmergarden. Læs mere om Genbrugsaftale Rønne her.
På de øvrige genbrugspladser går effekterne fra donations containerne til:
- Nexø: Svaneke Idrætsklub (SIK)
- Aakirkeby: Aakirkeby Idrætsforening (AAIF)
- Olsker: Klemensker Idrætsforening (KIF)
- Hasle: Klemensker Idrætsforening (KIF)
- Østermarie: Østermarie Idrætsforening (ØIF)
-
Det sker der med Farligt affald
Farligt affald afhentes på BOFA af STENA Recycling (beliggende på Fyn), der sorterer affaldet. Noget bliver adskilt og genanvendt, f.eks. spraydåser, mens andet bliver destrueret ved forbrænding, f.eks. bekæmpelsesmidler.
-
Det sker der med Fiskenet og trawl
Indsamles på genbrugspladserne og køres til BOFAs oplagsplads i Rønne. Her ligger det til der er en passende mængde. Efterfølgende tages der stilling til om affaldet skal deponeres i Rønne, eller om muligt, sendes til genanvendelse.
-
Det sker der med Flamingo (EPS)
Flamingo, indsamlet via genbrugspladserne, køres til Vestermarie hvor det bliver presset, ballet op og videresendt til Bewi i Hedensted. Hos Bewi oparbejdes flamingoen og bruges i fremstillingen af nye produkter, f.eks. isoleringsplader.
-
Det sker der med Friturefedt
Indsamles og håndteres af Fugato. Bliver herefter bioforgasset hos Bigadan i Aakirkeby.
-
Det sker der med Genbrug
De indsamlede effekter kan gratis afhentes i containeren af borgere og virksomheder, der kan genbruge effekterne til hvad de har lyst til.
-
Det sker der med Gips
Gipsen indsamles på genbrugspladserne og køres til Vestermarie hvorfra det sendes til Norrecco på Sjælland. Her genanvendes materialerne i fremstillingen af nye gipsplader.
-
Det sker der med Glas
Fraktionen er pr. den 1. oktober 2025 omfattet af producentansvarslovgivningen. BOFA er derefter kun ansvarlig for indsamling og pakning af fraktionen.
Producenten, eller virksomhed hyret af producenten, er efter indsamling/opballing ansvarlig for at fraktionen genanvendes, eller genbruges.
-
Det sker der med Glas/metal blandet
Indsamles ved husstande og samles i Vestermarie.
Fraktionen er pr. den 1. oktober omfattet af producentansvarslovgivningen. BOFA er derefter kun ansvarlig for indsamling og pakning af fraktionen. Producenten, eller virksomhed hyret af producenten, er efter indsamling/opballing ansvarlig for at fraktionen genanvendes, eller genbruges
-
Det sker der med Hård PVC
Oplagres kortvarigt inden det afsættes via Danfiber til Poisibi Nyborg, hvor det grovsorteres, neddeles og presses til baller. Sendes herefter til virksomheden, Krass i Holland, hvor det finsorteres, granuleres og sælges videre til genanvendelse – f.eks. til fremstilling af kloakrør.
-
Det sker der med Haveaffald
Indsamles på genbrugspladser og ved husstande. Komposteres og sorteres i Rønne. Sigteresten bruges til forbrænding.
-
Det sker der med Hele mursten
Indsamles på genbrugspladserne og oplagres inden de sendes til Gamle mursten i Svendborg, hvor de renses og sælges som genbrugsmursten til byggeri. BOFA forventer selv at kunne rense og sælge mursten fra februar 2026.
-
Det sker der med Imprægneret træ
Indsamles på genbrugspladserne og sendes via Gemidan til forbrænding i Tyskland, da dansk lovgivning forbyder afbrænding af imprægneret træ uden en særlig godkendelse fra Miljøstyrelsen.
-
Det sker der med Jord
Indsamles på genbrugspladserne og samles på karteringspladsen (modtageareal for jord) i Rønne. Jordprøver bestemmer herefter hvor jorden ender. Ren jord går til afdækning af deponiet. Lettere forurenet jord og lettere olieforurenet jord oplagres pt. i Nexø Lystskov. Svært forurenet jord deponeres på deponiet i Rønne. Svært olieforurenet jord renses i Rønne vha. hestemøg og analyseres efterfølgende igen. De nye analyserne angiver hvor den rensede jord ender herefter.
-
Det sker der med Keramisk glas
Sendes sammen med Sanitet & Porcelæn til Norrecco i København, hvor det genanvendes i f.eks. store betonelement ”Lego” klodser til båseinddeling.
-
Det sker der med Klinisk risikoaffald
F.eks. kanylebokse og medicinrester. Indsamles af BOFA rundt på øen hos tandlæger, lægehuse mv. Affaldet sendes til ARC (Amager Ressource Center), hvor det forbrændes med den rette temperatur, så risikoen for smitte o.l. forsvinder.
-
Det sker der med Køleudstyr
Fraktionen er omfattet af producentansvarslovgivningen. BOFA er derfor kun ansvarlig for indsamling og kortvarig oplagring af fraktionen. Producenten, eller virksomhed (Elretur, H. J. Hansen) hyret af producenten, er efter indsamling/oplagring ansvarlig for at fraktionen genanvendes, genbruges, nyttiggøres eller deponeres.
-
Det sker der med Kompost
Udleveres gratis på BOFAs haveaffaldspladser.
-
Det sker der med Ledninger & kabler
Indsamles på genbrugspladserne og afhentes efterfølgende på BOFA af Bornholms Produkthandel, hvorfra de sendes videre til H. J. Hansen Recycling i Odense. Her granuleres de og udsorteres som kobber og plast. Kobber smeltes om og bruges i kabelproduktionen på ny, mens plasten typisk genanvendes som standere til vejskilte o.l.
-
Det sker der med Lithiumbatterier
Fraktionen er omfattet af producentansvarslovgivningen. BOFA er derfor kun ansvarlig for indsamling og kortvarig oplagring af fraktionen. Producenten, eller virksomhed (ERP, European Recycling Denmark) hyret af producenten, er efter indsamling/oplagring ansvarlig for at fraktionen genanvendes, genbruges, nyttiggøres eller deponeres.
-
Det sker der med Lyskilder
Fraktionen er omfattet af producentansvarslovgivningen. BOFA er derfor kun ansvarlig for indsamling og kortvarig oplagring af fraktionen. Producenten, eller virksomhed (Elretur, Stena Recycling) hyret af producenten, er efter indsamling/oplagring ansvarlig for at fraktionen genanvendes, genbruges, nyttiggøres eller deponeres.
-
Det sker der med Lysstofrør
Fraktionen er omfattet af producentansvarslovgivningen. BOFA er derfor kun ansvarlig for indsamling og kortvarig oplagring af fraktionen. Producenten, eller virksomhed (Elretur, Stena Recycling) hyret af producenten, er efter indsamling/oplagring ansvarlig for at fraktionen genanvendes, genbruges, nyttiggøres eller deponeres.
-
Det sker der med Mad- & drikkekartoner
Fraktionen er pr. den 1. oktober 2025 omfattet af producentansvarslovgivningen. BOFA er derefter kun ansvarlig for indsamling og opballing af fraktionen.
Producenten, eller virksomhed hyret af producenten, er efter indsamling/opballing ansvarlig for at fraktionen genanvendes, eller genbruges.
-
Det sker der med Madaffald
Efter kortvarig lagring hos Fugato på Balka sendes madaffaldet med lastbil til Gemidan i Ølstykke, hvor det bioforgasses. De plastikposer, som affaldet er afleveret i, sorteres fra ved ankomsten til anlægget på Sjælland.
Biogassen bruges til at producere varme og el. Restproduktet anvendes af landbruget som biokompost.
-
Det sker der med Mellemstort elektronik
Fraktionen er omfattet af producentansvarslovgivningen. BOFA er derfor kun ansvarlig for indsamling og kortvarig oplagring af fraktionen. Producenten, eller virksomhed (Elretur, H.J. Hansen) hyret af producenten, er efter indsamling/oplagring ansvarlig for at fraktionen genanvendes, genbruges, nyttiggøres eller deponeres.
-
Det sker der med Metal
Den del der indsamles på genbrugspladserne (dvs. ikke er blandet med glas) køres til Bornholms Produkthandel, hvor det neddeles. Efterfølgende sendes metallet til H. J. Hansen Recycling i Odense. Her sorteres det overordnet i metaltyper og omsmeltes mhp. genanvendelse.
-
Det sker der med Myndighedsaffald (ofte fortroligt)
F.eks. konfiskerede euforiserende stoffer/planter, konfiskerede smuglervarer, invasive planter, destruktion af døde dyr med zoonotiske sygdomme (som kan smitte mellem dyr og mennesker). Afleveres direkte i energianlæggets affaldstragt og nyttiggøres. Der er dermed ikke yderligere risiko for menneskelig kontakt med myndighedsaffaldet.
-
Det sker der med Pap
Fraktionen er pr. den 1. oktober 2025 delvist omfattet af producentansvarslovgivningen. BOFA er derefter kun delvis ansvarlig for indsamling og opballing af fraktionen.
Producenten, eller virksomhed hyret af producenten, er efter indsamling/opballing ansvarlig for at den del af affaldsfraktionen, der omhandler emballagepap genanvendes, eller genbruges.
Den resterende del af fraktionen afsættes via Danfiber til Skjern papirfabrik, hvor det genanvendes i nye papprodukter.
-
Det sker der med Papir
Fraktionen er pr. den 1. oktober 2025 delvist omfattet af producentansvarslovgivningen. BOFA er derefter kun delvis ansvarlig for indsamling og opballing af fraktionen.
Producenten, eller virksomhed hyret af producenten, er efter indsamling/opballing ansvarlig for at den del af affaldsfraktionen, der omhandler emballagepapir genanvendes, eller genbruges.
Den resterende del af fraktionen afsættes via Danfiber til Skjern papirfabrik, hvor det genanvendes i nye papirprodukter.
-
Det sker der med Papir til sikkerheds makulering
Afleveres på BOFAs genbrugscenter i Vestermarie, hvor det makuleres. Afsættes herefter via Danfiber til Skjern papirfabrik, hvor det genanvendes til nye papirprodukter.
-
Det sker der med PCB-holdigt affald
Indsamles via vægten i Rønne og deponeres på BOFAs deponi i Rønne.
-
Det sker der med Plast
Fraktionen er pr. den 1. oktober 2025 omfattet af producentansvarslovgivningen. BOFA er derefter kun ansvarlig for indsamling og opballing af fraktionen.
Producenten, eller virksomhed hyret af producenten, er efter indsamling/opballing ansvarlig for at fraktionen genanvendes, eller genbruges.
-
Det sker der med Plastfolier
Fraktionen er pr. den 1. oktober omfattet af producentansvarslovgivningen. BOFA er derefter kun ansvarlig for indsamling og opballing af fraktionen. Producenten, eller virksomhed hyret af producenten, er efter indsamling/opballing ansvarlig for at fraktionen genanvendes, eller genbruges.
-
Det sker der med Printerpatroner
Fraktionen er omfattet af producentansvarslovgivningen. BOFA er derfor kun ansvarlig for indsamling og kortvarig oplagring af fraktionen. Producenten, eller virksomhed (Tonergenbrug) hyret af producenten, er efter indsamling/oplagring ansvarlig for at fraktionen genanvendes, genbruges, nyttiggøres eller deponeres.
-
Det sker der med Ren normalt armeret beton
Indsamles på genbrugspladserne og køres til modtageanlæg i Rønne, hvor det neddeles og sælges som genbrugsstabil (stabilt underlag til belægninger som veje, stier og indkørsler).
-
Det sker der med Ren svært armeret beton
Indsamles på genbrugspladserne og køres til modtageanlæg i Rønne, hvor det neddeles og sælges som genbrugsstabil (stabilt underlag til belægninger som veje, stier og indkørsler). Kræver dog lidt tungere knusegrej end normalt armeret beton.
-
Det sker der med Rene tegl
Indsamles på genbrugspladserne og køres til modtageanlæg i Rønne, hvor de neddeles og sælges som genbrugsstabil (stabilt underlag til belægninger som veje, stier og indkørsler).
-
Det sker der med Rest efter sortering (småt)
Indsamles på genbrugspladserne og tjekkes inden oplagring. Herefter nyttiggøres det i BOFAs forbrændingsovn og veksles via RVV til fjernvarme i Rønne.
-
Det sker der med Rest efter sortering (stort)
Indsamles på genbrugspladserne, hvor det tjekkes og neddeles inden oplagring. Herefter nyttiggøres det i BOFAs energianlæg og veksles via RVV til fjernvarme i Rønne.
-
Det sker der med Restaffald (husstande)
Indsamles ved husstandene og herefter nyttiggøres det i BOFAs energianlæg og veksles via RVV til fjernvarme i Rønne.
-
Det sker der med Sanitet & porcelæn
Indsamles på genbrugspladserne og oplagres. Efterfølgende sendes affaldet til Norrecco i København, hvor det genanvendes i f.eks. store betonelement ”Lego” klodser til båseinddeling.
-
Det sker der med Slam
Modtages via BOFAs vægt i Rønne og deponeres efterfølgende på deponiet i Rønne. Den flydende del løber i gennem ”deponibunken” og bliver herefter ”fanget” sammen med regnvand mv. (kaldet perkolat). Perkolatet sendes til rensning på rensningsanlæg.
-
Det sker der med Småt elektronik
Fraktionen er omfattet af producentansvarslovgivningen. BOFA er derfor kun ansvarlig for indsamling og kortvarig oplagring af fraktionen. Producenten, eller virksomhed (Elretur, H. J. Hansen) hyret af producenten, er efter indsamling/oplagring ansvarlig for at fraktionen genanvendes, genbruges, nyttiggøres eller deponeres.
-
Det sker der med Spildolie leveret i tankvogn
Samles på omlastningsstationen for farligt affald i Rønne og sendes derefter til Avista Oil, der renser/raffinerer olien og genbruger den til nye olieprodukter.
-
Det sker der med Sten & Grus
Indsamles på genbrugspladserne og køres til modtageanlæg i Rønne, hvor det neddeles og sælges som genbrugsstabil (stabilt underlag til belægninger som veje, stier og indkørsler).
-
Det sker der med Stort elektronik
Fraktionen er omfattet af producentansvarslovgivningen. BOFA er derfor kun ansvarlig for indsamling og kortvarig oplagring af fraktionen. Producenten, eller virksomhed (Elretur, H. J. Hansen) hyret af producenten, er efter indsamling/oplagring ansvarlig for at fraktionen genanvendes, genbruges, nyttiggøres eller deponeres.
-
Det sker der med Tekstilaffald
Tekstilaffald forsorteres og oplagres i Rønne. Herfra sendes det til AffaldPlus i Næstved, hvor det finsorteres og videresendes til genbrug, genanvendelse eller nyttiggørelse.
-
Det sker der med Træ til genanvendelse
Indsamles på genbrugspladserne og samles i Rønne. Neddeles og sendes til Kronospan i Jylland, hvor det genanvendes i nye spånplader.
-
Det sker der med Træstød over 80 cm i diameter
Indsamles på genbrugspladserne og via BOFAs vægt. Neddeles og komposteres i Rønne. Sigteresten (som er den del, der ikke blev komposteret tilstrækkeligt, f.eks. større grene) bruges til forbrænding.
-
Det sker der med Tungmetal/kemikalieforurenet jord og fejeaffald
Modtages på BOFA i Rønne og deponeres.
-
Det sker der med TV & skærme
Fraktionen er omfattet af producentansvarslovgivningen. BOFA er derfor kun ansvarlig for indsamling og kortvarig oplagring af fraktionen. Producenten, eller virksomhed (Elretur, H. J. Hansen) hyret af producenten, er efter indsamling/oplagring ansvarlig for at fraktionen genanvendes, genbruges, nyttiggøres eller deponeres.
-
Det sker der med Vinduer
Indsamles på genbrugspladserne og oplagres, inden de sendes til RGS Nordic i Herlufmagle, hvor en del af materialerne genanvendes, f.eks. træ og glas. Det, der ikke kan genanvendes, nyttiggøres ved forbrænding eller deponeres.

