BOFA arbejder på at opfylde Vision 2032 inden uret tikker ud

  • år

  • d

  • t

  • m

  • s

Kompost

På BOFA kan du hente gratis kompost. Tag traileren med og fyld den. Du kan læse gode råd om komposten her.

Herunder finder du en quickguide med svar på de mest almindelige spørgsmål om kompost.

Nederst på siden kan du læse BOFAs komplette guides til hjemmekompostering og korrekt brug af BOFA-kompost samt se jordanalyser for BOFA kompost.

Kompost Quickguide

  • Sådan bruger du komposten korrekt

    Komposten er meget næringsrig, så følg anvisningerne her på siden for at opnå det bedste resultat.

    Anvendelse af kompost
    Kompost egner sig godt til generel jordforbedring og som gødning, især til flerårige planter som stauder, buske og træer.

    Mængde og hyppighed:

    • Udlæg et lag på 4 cm hvert 3.-5. år eller ca. 1 cm årligt.
    • Et lag på 1 cm svarer til at udlægge 10 liter pr. m² eller 1 m³ pr. 100 m².
    • Hvis du anvender kompost i forbindelse med såning, skal komposten indarbejdes i jorden før såning.
    • I forbindelse med plantning kan kompost udlægges på jorden efter plantning. På lerjord, hvor der er behov for jordforbedring, anbefales det dog at indarbejde komposten i jorden inden plantning.
    • Kompost eller blandinger med kompost bør aldrig indarbejdes dybere end:
      • 20 cm på lerjord
      • 40 cm på sandjord

    Der må aldrig sås eller plantes direkte i ublandet kompost.

    Når jordens næringstilstand er i balance (eventuelt undersøgt ved en jordbundsanalyse), kan kompost erstatte fosfor- og kaliumgødning samt kalkning. Det betyder, at det ikke er nødvendigt at bruge NPK-kunstgødning. Kun næringskrævende eller hurtigvoksende planter har behov for ekstra kvælstof samme år, som der tilføres et lag kompost på 4 cm.

    Ved en mindre, årlig tilførsel af kompost kan det være nødvendigt at supplere med kvælstof. Dette kan gøres ved at anvende kalksalpeter eller kalkammonsalpeter (f.eks. 2 kg pr. 100 m²) eller ved at nedfræse kvælstofbindende plantearter som jordkløver eller vintervikke.

    Hvis der regelmæssigt tilføres kompost, er det ikke nødvendigt at bruge spagnum til almindelig jordforbedring. Kompost er det mest effektive jordforbedringsmiddel, især i lerjord.

    Køkkenhave og sommerblomster:
    Et 4 cm tykt lag kompost indarbejdes i jorden inden såning/udplantning eller udlægges på jorden efter udplantning. Suppler med kvælstofgødning.

    Gamle staudebede:
    Læg et 4 cm tykt lag kompost på jorden omkring planterne.

    Anlæg af græsplæne:
    Et 3 cm tykt lag kompost indarbejdes grundigt og jævnt i jorden inden såning. Suppler med kvælstofgødning efter fremspring (dog ikke i vinterhalvåret).

    Plantning af stauder og små buske:
    Et 4 cm tykt lag kompost indarbejdes i jorden inden plantning eller udlægges på jorden efter plantning.

    Plantning af større buske og træer:
    Jorden fra plantehullet blandes evt. med kompost (1 del kompost til 4 dele jord). Undgå at lægge ublandet kompost i bunden af hullet. Efter plantning fordeles et 8 cm tykt lag kompost på jorden omkring planten, men sørg for at efterlade et område med bar jord tæt på plantens stamme.

    Gamle buske og træer:
    Læg et 8 cm tykt lag kompost på jorden under planterne, men efterlad bar jord helt inde omkring stammen.

    Gamle græsplæner:

    • Bland 1 del kompost med 2 dele sand.
    • Fordel blandingen i et jævnt lag på ca. 1 cm over plænen i foråret.
    • Riv forsigtigt bagefter.
    • Hvis græsset er dækket af blandingen i mere end 1-2 uger, bør du vande plænen.

    Drivhus- og stueplanter:
    1 del kompost blandes med 2 dele spagnum inden såning eller 1 del spagnum inden omplantning. Anvend ugødet, ikke-kalket spagnum.

    Sådan bliver haveaffald til kompost på BOFA
    Haveaffald fra både private og erhverv modtages og behandles på BOFAas anlæg i Rønne. Her bliver affaldet først neddelt og derefter lagt i kompostmiler. Under processen vendes og vandes milerne løbende for at sikre en effektiv nedbrydning.

    Temperaturen i kompostmilerne stiger til omkring 70-80 ºC. Denne høje temperatur sikrer, at snegle og snegleæg ikke overlever, hvilket gør komposten fri for skadedyr.

    Efter cirka halvandet år er haveaffaldet omdannet til næringsrig og kraftig kompost, som udleveres gratis til de bornholmske borgere.

  • Regler for hjemmekompostering

    Det er tilladt at hjemmekompostere vegetabilsk materiale, herunder haveaffald.

    Ved hjemmekompostering skal følgende regler overholdes:

    • Affald af tilberedt mad må ikke hjemmekomposteres.
    • Komposteringen må ikke skabe uhygiejniske forhold på din ejendom eller på naboejendomme.
    • Komposteringen må ikke forårsage tilhold af skadedyr.

    Læs mere om, hvad du må lægge i kompostbeholderen her.

  • Hvad er kompostering?

    Når organisk materiale som blade og græs ligger på jorden, nedbrydes det gradvist og bliver til muld. Dette kan vi tydeligt se i skoven, hvor skovbunden lige under overfladen fungerer som en naturlig kompostbunke.

    Den samme proces kan vi efterligne derhjemme, når vi omdanner organisk materiale til kompost i haven. Orme, insekter og andre smådyr spiller en vigtig rolle i nedbrydningen, men de har brug for luft, fugt og varme for at kunne udføre deres arbejde effektivt.

    Ved at samle haveaffald i en kompostbeholder skaber man et miljø, der minder om naturens egne processer. Afhængigt af årstiden og hvordan beholderen passes, kan komposten være færdig på mellem et halvt og et helt år.

    Fordele ved hjemmekompostering:

    • Kan reducere den daglige affaldsmængde med op til 30 – 40 %.
    • Genbruger naturens ressourcer på en bæredygtig måde.
  • Hvor skal jeg placere kompostbeholderen?

    For at gøre det nemt at bruge kompostbeholderen, bør du placere den tæt på køkkenet. På den måde undgår du lange ture med kompostaffaldet.

    Kompostbeholderen bør ikke stå direkte i solen. Det er bedst at finde et sted med lidt skygge, for eksempel i et hjørne af haven.

    Beholderen skal placeres direkte på jorden og på et jævnt underlag. Undgå at stille den på fast belægning som fliser, beton eller asfalt.

    Det kan være praktisk at have en lille, lukket beholder til midlertidig opbevaring af kompostaffald i køkkenet. En god placering kan være under køkkenvasken, så det er nemt at komme til.

  • Hvordan kan jeg vide, at kompostbeholderen fungerer?

    Komposten må ikke lugte dårligt. Hvis den lugter råddent, er der noget galt. En sund kompost har en naturlig, jordagtig duft.

    Materialet i kompostbeholderen vil gradvist falde sammen, hvilket skaber plads til nyt affald. Vær dog opmærksom på, at processen går langsommere i kolde perioder, især om vinteren.

    Det færdige kompostmateriale i bunden af beholderen (muld) skal have en passende konsistens. Det må ikke være for vådt.

    Hvis din kompostbeholder opfylder disse betingelser, fungerer den, som den skal.

    Er du usikker på, hvordan du bedst passer dine kompostbeholdere? Få gode råd og vejledning her.

  • Hvordan skal kompostbeholderen passes?

    En kompostbeholder kræver pasning. Det er dog ikke en opgave, der er særligt besværlig eller tidskrævende.

    I starten kan der opstå situationer, hvor man oplever udfordringer eller er i tvivl om, hvorvidt alt fungerer, som det skal. Dette er helt naturligt, indtil man bliver mere fortrolig med processen.

    Findeling af kompostmateriale
    Jo finere kompostmaterialet er opdelt, desto hurtigere omdannes det til kompost. Derfor bør større stykker neddeles, inden de tilføjes.

    Iltning af komposten
    Det er vigtigt regelmæssigt at tilføre luft til komposten for at sikre en god iltning af processen. Brug en beluftningsstok eller et andet passende redskab til at “vende” komposten og skabe luftcirkulation.

    Fugtregulering af komposten
    Komposten skal som udgangspunkt ikke vandes. Bliver den for tør, skyldes det ofte, at der er for meget tørt kompostmateriale i beholderen. Dette kan afhjælpes ved at tilsætte mere vådt kompostaffald, så fugtigheden balanceres.

    Omstikning af komposten
    Komposten bør omstikkes med jævne mellemrum. Det kan være en god idé at åbne lugen i bunden af beholderen et par gange om året, tage nogle skovlfulde delvist omsat kompost ud og lægge det øverst i beholderen. Dette hjælper med at fremme en jævn nedbrydning.

  • Hvad kan der være galt med kompostbeholderen?

    Der er ingen orm.
    I mange tilfælde vil der, selv om man ikke ser det, alligevel være orme i kompostbeholderen.
    Er der ingen orme i din kompostbeholder, kan disse købes på planteskoler eller i byggemarkeder. En anden mulighed er, at få en håndfuld orm fra naboen.

    Selvom der ikke er orme i beholderen, vil komposteringen stadig finde sted. Processen vil dog være lidt langsommere uden ormene.

    Komposten er for våd.
    Hvis din kompost er meget våd, skyldes det sandsynligvis et forkert forhold mellem tørt og vådt materiale. For at løse problemet kan du tilføje tørt materiale f.eks. savsmuld, tørt haveaffald, træflis eller dolomitkalk. Det kræver lidt tålmodighed og erfaring at finde den rette fugtbalance, men med tiden vil du opnå en velfungerende kompost.

    Der er fluer i kompostbeholderen.
    Det er helt normalt, at der findes fluer, insekter og smådyr i kompostbeholderen. Disse små organismer er en naturlig del af nedbrydningsprocessen og bidrager faktisk til, at komposteringen forløber effektivt.

  • Hvad må jeg komme i kompostbeholderen?

    Fra køkken/husholdningen:

    • Skræller fra frugt og grønt
      – brug ikke kogte eller stegte madrester og begræns mængden af skræller fra citrusfrugter.
    • Rester af kage og brød
      – skorper og mindre rester, undgå store stykker eller for meget på én gang.
    • Små stykker køkkenrulle
    • Kaffefiltre og teposer
      – gerne med grums og teblade.
    • Afskårne blomster og kasserede stueplanter
      – planter med rodklump kan også bruges, men husk at brække klumpen i mindre stykker.
    • Knuste ægge- og nøddeskaller
    • Korkpropper, ispinde o.l.
    • Strøelse fra små kæledyr
      – fra gnavere som mus, marsvin, chinchillaer og kaniner.

    Fra haven:

    • Alt vegetabilsk affald fra haven.
    • Grene
      – skal findeles, ellers tager nedbrydningen meget lang tid.
    • Planter
      – men undgå at bruge syge planter. Visse plantesygdomme kan overleve komposteringsprocessen og sprede sig videre.
    • Græsafklip
      – skal tørre først og bør ikke tilføres i store mængder ad gangen. Græsafklip er især velegnet, hvis komposten er for våd.
  • Hvad må jeg ikke komme i kompostbeholderen?

    • Syge planter
      – bør ikke komposteres. Visse plantesygdomme kan overleve komposteringsprocessen og sprede sig videre.
    • Pap og papir
      – det skal afleveres til genbrug.
    • Animalsk affald i form af kød, fisk osv.
      – det er svært at kompostere, tiltrækker skadedyr og kan give lugtgener.
    • Mælkeprodukter
      – egner sig ikke til kompostering. Undgå også rester som osteskorper, risengrød o.l.
    • Metal, glas, plast og andre kunststoffer
    • Olie- og kemikalieaffald
    • Støv og tobaksaffald
      – støv fra støvsugerposer, gulv- og fejeaffald samt cigaretskodder indeholder ofte giftige tungmetaller og bør ikke komposteres.
    • Aske fra pejse og brændeovne
      – må kun anvendes i mindre mængder og kun, hvis asken stammer fra rent træ uden maling, træbeskyttelse, limrester o.l.

    Ved at følge disse retningslinjer sikrer du, at din kompost bliver sund og fri for skadelige stoffer.

Genveje