BOFA arbejder på at opfylde Vision 2032 inden uret tikker ud

  • år

  • d

  • t

  • m

  • s

Alle spørgsmål og svar

BOFA tager affaldet. Men hvor afleverer jeg mine brugte dæk? Må der være fælge på? Hvad gør jeg med den halve bøtte maling, der blev til overs?

Vi har samlet de oftest stillede spørgsmål her. Klik og se svaret.

Nederst på siden har vi en direkte mail til BOFAs affaldseksperter, hvis du ikke kan finde svaret på siden.

Ofte stillede spørgsmål

  • Det sker der med Ædelmetal

    Sendes til H. J. Hansen Recycling i Odense, hvor det sorteres i metaltyper og omsmeltes mhp. genanvendelse.

  • Det sker der med Keramisk glas

    Sendes sammen med Sanitet & Porcelæn til Norrecco i København, hvor det genanvendes i f.eks. store betonelement ”Lego” klodser til båseinddeling.

  • Det sker der med TV & skærme

    Fraktionen er omfattet af producentansvarslovgivningen. BOFA er derfor kun ansvarlig for indsamling og kortvarig oplagring af fraktionen. Producenten, eller virksomhed (Elretur, H. J. Hansen) hyret af producenten, er efter indsamling/oplagring ansvarlig for at fraktionen genanvendes, genbruges, nyttiggøres eller deponeres.

  • Det sker der med Myndighedsaffald (ofte fortroligt)

    F.eks. konfiskerede euforiserende stoffer/planter, konfiskerede smuglervarer, invasive planter, destruktion af døde dyr med zoonotiske sygdomme (som kan smitte mellem dyr og mennesker). Afleveres direkte i energianlæggets affaldstragt og nyttiggøres. Der er dermed ikke yderligere risiko for menneskelig kontakt med myndighedsaffaldet.

  • Det sker der med Vinduer

    Indsamles på genbrugspladserne og oplagres, inden de sendes til RGS Nordic i Herlufmagle, hvor en del af materialerne genanvendes, f.eks. træ og glas. Det, der ikke kan genanvendes, nyttiggøres ved forbrænding eller deponeres.

  • Det sker der med Tungmetal/kemikalieforurenet jord og fejeaffald

    Modtages på BOFA i Rønne og deponeres.

  • Det sker der med Træstød over 80 cm i diameter

    Indsamles på genbrugspladserne og via BOFAs vægt. Neddeles og komposteres i Rønne. Sigteresten (som er den del, der ikke blev komposteret tilstrækkeligt, f.eks. større grene) bruges til forbrænding.

  • Det sker der med Træ til genanvendelse

    Indsamles på genbrugspladserne og samles i Rønne. Neddeles og sendes til Kronospan i Jylland, hvor det genanvendes i nye spånplader.

  • Det sker der med Stort elektronik

    Fraktionen er omfattet af producentansvarslovgivningen. BOFA er derfor kun ansvarlig for indsamling og kortvarig oplagring af fraktionen. Producenten, eller virksomhed (Elretur, H. J. Hansen) hyret af producenten, er efter indsamling/oplagring ansvarlig for at fraktionen genanvendes, genbruges, nyttiggøres eller deponeres.

  • Det sker der med Sten & Grus

    Indsamles på genbrugspladserne og køres til modtageanlæg i Rønne, hvor det neddeles og sælges som genbrugsstabil (stabilt underlag til belægninger som veje, stier og indkørsler).

  • Det sker der med Spildolie leveret i tankvogn

    Samles på omlastningsstationen for farligt affald i Rønne og sendes derefter til Avista Oil, der renser/raffinerer olien og genbruger den til nye olieprodukter.

  • Det sker der med Slam

    Modtages via BOFAs vægt i Rønne og deponeres efterfølgende på deponiet i Rønne. Den flydende del løber i gennem ”deponibunken” og bliver herefter ”fanget” sammen med regnvand mv. (kaldet perkolat). Perkolatet sendes til rensning på rensningsanlæg.